Mild karry-quinoarisotto med kyllingefrikadeller

Mild karry-quinoarisotto med kyllingefrikadeller

Mild karry-quinoarisotto med kyllingefrikadeller – perfekt til den varme madpakke

Er du også lidt træt af den evige jagt på nye idéer til madpakken? 🤭

Så prøv denne milde karry-quinoarisotto med kyllingefrikadeller. Den er cremet, fyldt med grøntsager og passer perfekt i en termobeholder, hvor den holder sig lækker og varm frem til frokost.

Og bare rolig – selvom navnet lyder lidt fancy, er det faktisk en rigtig simpel hverdagsret  👏

Den milde karry giver masser af smag uden at blive stærk, og de små kyllingefrikadeller gør retten ekstra børnevenlig.

Derfor fungerer retten godt i termobeholderen

Nogle retter bliver tørre eller kedelige efter et par timer eller efter en nat i køleskabet..

Det gør denne ikke! 👏

Den cremede konsistens holder sig lækker, og quinoaen suger smagen til sig uden at blive tung.

Den er perfekt som reste-ret til madpakken fordi:

  • Cremet og saftig konsistens
  • Fyldt med grøntsager
  • God kilde til protein og fibre
  • Mætter godt uden at føles tung

Ingredienser til mild karry-quinoarisotto (4 personer)

Husk at lave lidt ekstra, hvis der skal være til rester 🤭

  • 250 g quinoa
  • 1 løg, finthakket
  • 2 gulerødder, groftrevet
  • 1 lille squash, groftrevet
  • 1 spsk mild karry
  • 7 dl grøntsagsbouillon
  • 1 dl madlavningsfløde eller flødeost naturel
  • 50 g revet parmesan (kan udelades)
  • 1 spsk olie
  • Salt og peber

This is how you roll:

  1. Skyl quinoaen grundigt.
  2. Svits løget i olie i en stor gryde.
  3. Tilsæt karry og lad det stege kort med.
  4. Kom gulerod og squash i gryden og svits et par minutter.
  5. Tilsæt quinoa og rør godt rundt.
  6. Hæld bouillonen ved lidt ad gangen, mens du rører undervejs – ligesom når du laver risotto.
  7. Efter cirka 15-20 minutter er quinoaen mør.
  8. Rør fløde og parmesan i.
  9. Smag til med salt og peber.

Kyllingefrikadeller til servering

Retten smager skønt alene, men sammen med små kyllingefrikadeller bliver den til en komplet frokost og gør den altså bare ekstra populær hos børnene 😄

Ingredienser

  • 500 g hakket kylling
  • 1 revet gulerod
  • 1 æg
  • ½ dl havregryn
  • 1 tsk mild karry
  • Salt og peber

Sådan gør du

  1. Rør alle ingredienserne sammen.
  2. Form små frikadeller.
  3. Steg dem gyldne på panden eller bag dem i ovnen ved 200 grader i cirka 15-20 minutter.

Lillekok-tip til små hænder

Børn elsker ofte at være med til at forme frikadellerne.

De bliver måske ikke helt ens. Nogle bliver runde, nogle aflange, og nogle får deres helt egen kreative form 😅

Men det gør heldigvis ikke noget for smagen.

Kan retten fryses?

Ja.

Både quinoarisottoen og kyllingefrikadellerne kan fryses ned.

Lav gerne en stor portion, så der er hurtige løsninger til de morgener, hvor madpakkeinspirationen ikke lige kommer af sig selv.

Sådan pakker du den i termobeholderen

For det bedste resultat:

  • Varm termobeholderen op med kogende vand i 5-10 minutter.
  • Hæld vandet fra.
  • Kom den rygende varme quinoarisotto i.
  • Top med kyllingefrikadeller.

Så har dit barn en varm og mættende frokost klar til middag.

En varm madpakke med lidt mere variation

Vi elsker pizzasnegle og pastasalat lige så meget som alle andre.

Men nogle gange er det rart med lidt afveksling.

Denne milde karry-quinoarisotto er en nem måde at få flere grøntsager ind i madpakken på – uden at det føles som en grøntsagsret.

Og hvis vi skal tro de børn, der har smagt den herhjemme, så hjælper det bestemt, at der følger frikadeller med 😅

Er dit barn alligevel mere til de klassiske pizzasnegle til madpakken? Så tjek vores Hytteostpizzaer her, som alligevel ikke er helt klassiske 🤭

Tilbage til blog

Indsend en kommentar